Tilbud
Jon A.P. Gissel

Den store Jon Gissel pakke

Original price was: 973 kr..Current price is: 750 kr..

Nu kan du købe historiker Jon A.P. Gissels tre anmelderroste værker om dansk konservatisme i slutningen af 1800-tallet. Det er Konservatisme og kulturkamp (2014), Gud, livet og menneske (2017) og den helt nye De Grebne (2024). Pakken fås kun så længe lager haves.

Beskrivelse

Nu kan du købe historiker Jon A.P. Gissels tre anmelderroste værker om dansk konservatisme i slutningen af 1800-tallet. Det er Konservatisme og kulturkamp (2014), Gud, livet og menneske (2017) og den helt nye De Grebne (2024). Pakken fås kun så længe lager haves.

Konservatisme og kulturkamp

Den klassiske fortælling om dansk åndsliv omkring år 1900 er en fortælling om Georg Brandes som lysbringeren, der gjorde op med guldalderlitteratur og fejede romantikkens verden bort. Men det er sejrherrerne, der skriver historien. Glemt er det, at Brandes blev mødt af en stærk og velartikuleret konservativ modstand, som siden er blevet skrevet ud af historien.

Hvem var disse konservative modstandere, og hvordan argumenterede de? Jon Gissels Konservatisme og Kulturkamp er bogen om de konservative intellektuelle, der i slutningen af det 19. århundrede søgte at formulere et alternativ til det moderne gennembrud, åndsradikalismen og liberalismen.

⭐ ⭐ ⭐ ⭐⭐
“En grundig historisk afdækning af kulturkampen mellem konservatisme og radikalisme i Danmark”
– Berlingske

⭐⭐⭐⭐⭐
“Et originalt bidrag om debatten om konservatisme og kulturradikalisme”
– Jyllands-Posten

Gud, livet og menneskene

Denne bog præsenterer ni danske forfattere for den danske læserverden – ni forfattere, der ellers har været glemt i litteraturhistorien. De har et fælles holdningsmæssigt grundlag, men viser også en rigdom af variationer; de har alle et forhold til kristendommen, til Gud, men fremviser forskelle i deres filosofiske syn på livet. De ser livet som en mulighed for vækst, men også som noget alvorligt, hvori døden og det tragiske findes. Menneskene har for dem både en fri vilje og et ansvar.

Alvor og optimisme forenes i de fleste tilfælde hos dem. Disse forfattere levede i sidste trediedel af 1800-tallet, og de har meget at sige også i dag. De styrker bevidstheden om kristendommen som central, som grundlag for dansk kultur, og de styrker bevidstheden om en central del af Danmarks kulturhistorie, der i dag ofte glemmes.

⭐⭐⭐⭐
“Det er et stille, møjsommeligt og sympatisk stykke arbejde”
– Jyllands-Posten

De grebne

Engang fandtes der en stærk tradition for kirkelig konservatisme. I sidste halvdel af 1800-tallet og ind i det nye århundrede var den en intellektuel og religiøs magtfaktor. Den var en stærk modvægt til tidens tanker om frigørelse, fritænker og fremskridt. De tabte kampen ikke blot i samfundet, men også i kirken. I dag er de næsten glemt.

Den kirkelige konservatisme var tegnet af skikkelser som biskopperne Mynster og Martensen og den teologiske professor Henrik Scharling. De afviste lidenskaben til fordel for grebethed, der rummede både trosiver og mådehold. Det var den fælles holdning, der bandt dem sammen i et forsvar for et Danmark funderet på en kristen kultur.

⭐⭐⭐⭐
“Det er en sand fornøjelse at stifte bekendtskab med lærde personer, der nu er gledet ud af vores fælles historie, men som dengang var afgørende for det intellektuelle landskab. ”
– Berlingske

 

Yderligere information

Forfatter